Job og karriere

Sådan er hverdagen i F&P

I F&P er du med til at præge udviklingen i et erhverv, der er med til at sikre tryghed og velfærd. Du er en del af en organisation, der ønsker at sætte en forsikrings- og pensionspolitisk dagsorden.

Vi mener, at forsikringer og pensioner bidrager til velfærdssamfundets fremtid og den enkeltes tryghed i hverdagen.

Vi sætter fagligheden i centrum, og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere får udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver. Vi prioriterer samarbejde, faglig sparring og videndeling højt, og som brancheorganisation er det naturligvis vigtigt at kunne skabe gode kontakter og vedligeholde netværk.

Vi har en uformel omgangstone, og vi stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads, hvor der er balance mellem løn, medarbejdergoder og dine resultater, kompetencer og behov. Vi lægger vægt på, at vi har et godt sammenhold, når vi skal løse faglige opgaver, men vi sørger også for at skabe rammer for socialt samvær uden for arbejdstiden.

 

Klimamåling

Vi ser løbende på om vores goder modsvarer vores medarbejderes behov. Vi har bl.a. en god pensionsordning, helbredssikring, ulykkesforsikring, massageordning, en god kantine og meget mere.

Vi tager temperaturen på vores organisation og gennemfører jævnligt klima- og trivselsmålinger, for at se om vi lever op til vores målsætninger.

Vi fokuserer på at følge op på resultaterne og bruge målingerne til at skabe forandringer. Vores seneste klimamåling viste bl.a. følgende resultater:

  • "97% er meget tilfredse eller tilfredse med jobbet som helhed"
  • "79% vil anbefale arbejdspladsen til andre"
  • "81% føler sig motiveret og engageret i arbejdet".

Vi har fokus på at holde fast på de værdier, som gør F&P til en god arbejdsplads.

 

Udviklingssamtaler (MUS) og kompetenceudvikling

Vi arbejder målrettet med at skabe en strategisk kompetenceudvikling med afsæt i MUS. På MUS drøfter du og din leder dine mål og evaluerer dine mål, styrker og udviklingspotentiale. Vi holder MUS fra januar til marts og lønsamtale i november.
I F&P har du gode muligheder for kompetenceudvikling, som hos os er en kombination af formel uddannelse, feedback og læring i praksis. Det vigtigste er, at din kompetenceudvikling understøtter de behov, som du og din leder har identificeret på din MUS.